Anmeldelse, hvidstoj.dk
30/10 - 2011.

Geiger

Dennis Agerblad – Málhøvd

Dennis Agerblad er en interessant musiker og performancekunstner med færøske rødder. Hans album er noget af det mest specielle, jeg længe har hørt om: Et dobbeltalbum med elektronisk musik, tilsat tekster af digteren Tóroddur Poulsen – cd 1 er på færøsk, cd 2 er danske oversættelser.



Resultatet? Ja, jeg tror aldrig jeg har hørt færøsk i moderne musik før, men det fungerer ret godt. Det er i hvert fald særpræget og anderledes, og Dennis synger ret godt – nogen gange følsomt og rent, andre gange lidt mere dystert og dragende. Stilen bag er en form for queerseksualitet – noget, vi bare ser for lidt af i lille Danmark.
Desværre følger musikken ikke rigtig med. Der er for lidt variation, som om det er den samme lydbank, og de samme trommespor, der bliver brugt igen og igen. Det føles som om, jeg sidder og hører den samme sang igen og igen.
Desværre, for idéen er virkelig god, og electronica og færøsk er vist aldrig set før?
Lyt til Dennis Agerblad her

hvidstoj.wordpress.com/tag/dennis-agerblad