Radar lagde i går aftes hus til begyndelsen på Lyd+litteratur Festivalen, der foregår både i Aarhus og København. Det skulle vise sig at blive en aften, der strakte sig fra de afrikanske rødder, til klaverets gennemtrængende toner og til fremførelsen af en færøsk digter.
Dennis Agerblad (FO) synger Tóroddur Poulsen
”Han er måske kendt fra det eksperimenterende queerkunstkollektiv DUNST og Dennis Agerblad Band. Han udsendte sidste år i eget navn albummet Sproghoved/Málhøvd, hvor han tager musikalsk livtag med en af færøernes helt store digtere: Tóroddur Poulsen. Samtidig arbejder Agerblad med både det færøske og det danske sprog i et udtryk, der undersøger det at være ude og inde, både i sproglig, geografisk og identitetsmæssig forstand.” Kilde lydpluslitteratur
Jeg befinder mig lidt i et dilemma nu, for jeg vil helst ikke være smagsdommer, eller hakke på folk – det er ikke min intention, men de personer jeg snakkede med, og undertegnede selv, blev hurtigt enige om, at det var svært at finde ud af, om Dennis mente det seriøst eller ej. Der var en smule mangel på fokus.
Showet blev indledt med ordene: ”Det er ikke nok med en kjole..”, mens han iklædte sig endnu en kjole, for derefter at tage paryk på. Egentlig meget underholdende, men jeg mistede desværre lidt fokus på teksterne pga. af iklædningsprocessen. Selvom teksterne faktisk var ganske poetiske.
Dennis’ performance er måske for en meget lille gruppe, men spørgsmålet er også, om det overhovedet skal tages seriøst? Kunst kan også være det useriøse, det groteske, det udsvævende. OG alle disse ting blev publikum en del af med aftenens sidste kunstner.
Der var bestemt en stor underholdningsværdi i showet, men jeg ved ikke, om det var noget for mig: alligevel synes jeg, at I skal tjekke det ud og danne jeres egen mening om det. Tjek mere her.
Til sidst om den første aften
Det var en smuk aften, der bød på mange forskellige måder at blande lyd og litteratur. Det eneste jeg stadig søger lidt efter, er vildskab, passion – at man gør det, fordi man ikke kan lade være, fordi man brænder indvendigt; men det er ikke en kritik, nærmere en opfordring. Aftenen var i sin helhed god.
Men det var dejligt at se Godsbanen/Radar vise den åbenhed, som de har snakket meget om – der var plads til det hele, det er ikke til at sige, hvad kunst kan være: det barnagtige, det melankolskkaotiske og det seriøse/useriøse. En blandet cocktail, men jeg glæder mig til onsdag aften (d.18/4), hvor det gentager sig – kom med
overspring.dk/anmeldelser/anmeldelse-af-lydlitteratur-festival-dag-1-17-april
|
