KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling |
Jeg viser min film "SNORIBOLLA GENTURNAR" til KE12, Udstillingsperiode 13. oktober – 25. november 2012 |

Da jeg voksede op på Færøerne var der ingen der talte om bøsser, lebber eller transer. Jeg følte mig lidt som en flygtning da jeg kom til Danmark i 1990. Men i dag går Færøerne jo igennem en stor udvikling på LGBT området (Lesbian, Gay, Bisexual, Transsexual). Jeg har dog ikke set eller hørt om nogle Færøske transer endnu. Men de findes også over alt. Inspireret af alt dette har jeg lavet en 15 min. Færøsk Trash Drag Kunst Film. Gennem humor og surrealisme kan det være lettere at tale om svære emner og nå ind til en ny virkelighed. At ens nabo faktisk er en mand som går i dametøj. Filmen hedder "Snoribolla Genturnar" (Bussemands Pigerne) Navnet kommer af min teenager trang til at sige farlige ord som Bøsse, Pik, Røvhul. Men offentligt turde jeg ikke sige noget frækkere end Bussemand. Det har siden ændret sig. Ud over mig selv som selvfølgeligt taler færøsk medvirker ægteparret Nikolai & René Noesgaard Myntman som hverken taler eller forstår færøsk. Alt hvad de siger i filmen er sætninger jeg har skrevet ned på papir med lydskrift som de så siger højt når kameraet filmer. Filmen findes med Danske og Engelske undertekster. Men man behøves slet ikke at forstå hvad der bliver sagt. Det er mere måden det bliver sagt på der virker. |

Delores Düchess La Cour

Mamma Petruska