← Tilbage

Mine Trashdrag-selvportrætter

Listaskálin, Tórshavn · 13. marts – 19. april 2009

Jeg var inviteret til at udstille på Listaskálin, det færøske kunstmuseum i Tórshavn, som museets eget bidrag til forårsudstillingen Várframsýning med temaet identitet.

Dunst show

I det store rum under balkonen lavede jeg en installation, som jeg kalder Dunst show. Den består af seks selvportrætter (80 × 100 cm) og alle mine kostumer, som er draperet på væg, gulv og loft: kjoler, parykker, hatte, sko, tasker og smykker. Alt sammen ting, som jeg har samlet og ændret på gennem 10 år med performancegruppen Dunst i ind- og udland.

Fotos fra ferniseringen: Ole Wich.

Billeder fra udstillingen

Aldersbegrænsning 60 år

Aldersbegrænsning 60 år

I et lille rum udstillede jeg under overskriften “Aldersbegrænsning 60 år” tre fotos på en meters højde af mig fra Frøken Verden-showet i Den Grå Hal, Christiania, i 2002 og tre tilhørende tekster på A4-ark — én tekst til hvert af de tre shows. Billederne er kun fra det sidste show, som hed Festtøj, hvor jeg har den kvindelige færøske nationaldragt på, dog med mandens hue. Resten er mit eget.

Fotograf: Malle Madsen.